Bliv frivillig rådgiver i Åben Rådgivning

Som rådgiver i Åben Rådgivning vil du komme til at hjælpe borgere fra forskellige baggrunde med at udfylde ansøgningsskemaer, forstå breve, kontakte diverse myndigheder m.m., og du vil de første par gange sidde i rådgivningen med en erfaren rådgiver, som hjælper dig ind i rollen som rådgiver.

Vi forventer ikke, at du allerede har en stor viden inden for love, regler og samfundsmæssige forhold, men blot at du kan finde ud af at søge efter og finde den korrekte information på internettet.

Som frivillig hos os kan vi tilbyde dig:  

  • Grundigt oplæringsforløb med sidemandsoplæring
  • Uddannelse (kurser, fyraftensmøder)
  • Udvikling af interkulturelle kompetencer - du får masser af erfaring med at kommunikere med folk fra forskellige baggrunde.
  • Ansvar (mulighed for at deltage i div. udvalg)
  • Struktur og gode rammer  
  • Indsigt i integrationsprocessen

Som frivillig hos os forventer vi at du:

  • Har interesse for socialt arbejde
  • Har lyst til at hjælpe og gøre en forskel for dine medborgere
  • Besidder tålmodighed og kan udvise empati
  • Gerne har viden indenfor økonomiske, sociale og samfundsmæssigeforhold
  • Er vant til at søge information på internettet og bruge en computer
  • Kan være frivillig 3 timer om ugen

Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte projektkoordinator i Åben Rådgivning, Javeenan, på javeenan@dfr.dk eller på telefon 2310 1905.