Interview med Mads

Mads har været frivillig hos Den Frie Rådgivning siden opstart. Han har ydermere været formand for bestyrelsen siden stiftelsen af foreningen og indtil marts 2016.

”Den Frie Rådgivning er blevet en rigtig god foranstaltning, fordi socialrådgiverne ikke har så god tid. Borgerne kan have mange flere ting i rygsækken, som det er nødvendigt at forholde sig til, i forhold til, før de kan tænke på at komme i arbejde. Hvis man skal have folk til at engagere sig i job eller at kunne dygtiggøre sig så skal man have ryddet op i de ting, der hænger. Det er f.eks. vigtigt for folk med anden etnisk oprindelse at vide, hvordan det forholder sig med opholdstilladelse og familiesammenføring. Det er som sagt nødvendigt at fjerne de forhindringer der er, så man kan have fokus på det, de andre ting er vigtige og på den måde komme videre. Derfor er Den Frie Rådgivning god. Vi kan rydde op på mange forskellige hylder, så kommunens medarbejdere kan arbejde på de områder, hvor de er eksperter.”

Den Frie Rådgivning arbejder helhedsorienteret, og intet er for stort eller småt. Den Frie Rådgivning bestræber sig altid på at give brugeren svar på de spørgsmål, han/hun kommer med, og hvis Den Frie Rådgivning ikke kan svare på det, finder de nogen der kan.  

”På mange måder kan man også se det ud fra et familieterapeutisk syn. Det kan du se, at ved at en del af de forældre, der kommer her har svært ved at lære dansk. Det er som regel deres børn, der lærer det først, fordi de kommer ud blandt andre børn og unge i uddannelsessystemet. Når folk bor i ghettoer snakker de sædvanligvis samme sprog eller de beholder det gamle og det er svært at komme op på et dansk sprogniveau, der er højt nok. Og så ender det ofte med, at børnene tolker for forældrene nede på kommunen og andre steder.”

Hos Den Frie Rådgivning må børn under 18 år ikke fungere som tolke – børn skal ikke have ansvaret for at videreformidle alvorlige og voksne budskaber. ”Forældrene kan jo have problemer med det offentlige eller med politiet. Det kan også være en meddelelse i forhold til den voksnes helbred, der er af en sådan betydning, at det vil tjene børnene bedst ikke at vide det. Det er ofte spørgsmål, som børnene ikke bør involveres i og det er uhensigtmæssigt, at børnene bliver brugt som tolke. Så er det bedre at komme til et sted, hvor de kan hjælpe med at forstå eller forklare de problemer, der er. Det bevirker nemlig, at den voksne bevarer voksenrollen. Det er vigtigt, at børn er børn og voksne er voksne. Ellers bliver de niveauer udlignet og børn kommer op og har samme funktioner som voksne og bliver på den måde for tidligt voksne.”

Den Frie Rådgivning har nu eksisteret i 10 år, og er placeret i Fritidsbutikken, som er en afdeling i UngNord. ”Jeg har været med lige fra starten og jeg er faktisk den sidste der er tilbage af os, der startede for 10 år siden. Vi startede med at sidde i det, der den gang hed Etnisk Rådgivning, hvor vi sad i Fritidsbutikken. 3 mand om det samme runde bord: Abdel, Abdi og mig. Jeg var frivillig, men de andre to var ansat i Fritidsbutikken og det er de jo stadigvæk. Og så kom der skiftende frivillige rådgivere. Damir sad bagved i sit lille lederkontor og det var så det. Det var så lille og unikt. Derfor er det smukt at se, hvordan det er vokset. Det var utroligt spændende.”

Rådgivningen bliver udført af frivilige rådigvere, med forskellige baggrunde. ”Jeg blev frivillig fordi der var tre andre studerende på Den sociale Højskole, der spurgte, om jeg ville være med. På det tidspunkt havde jeg ikke tid, fordi jeg var i praktik. Men jeg startede umiddelbart efter. Det var i 2006, hvor Kim havde ansvaret for det projekt, der var sat i gang. Men projekter stopper jo og det gjorde vores i 2007 og på det tidspunkt fandt vi ud af, at den bedste måde at fortsætte på var at starte en forening. Så kunne vi søge diverse puljer og på den måde finansiere os selv. Det var så det vi valgte at gøre og jeg blev så valgt som formand og har været det siden indtil marts 2016. Det har været en fornøjelse at opleve, hvordan vi har udviklet os igennem årene. Damir er både i Fritidsbutikken og med i bestyrelsen, så Damir og jeg har været med fra starten og har fulgt udviklingen.”

Den Frie Rådgivning har været igennem en stor udvikling. ”Mange siger, at der er sket meget de sidste par år. Nej, det er der ikke. Der er sket noget hvert eneste år. Sidste gang havde vi kampvalg til bestyrelsen. Den første generalforsamling jeg holdt sad vi i en sofagruppe. Det hele har udviklet sig.

Jeg kan huske, hver gang der er sket noget nyt. Det der har været positivt er, at vi har fået nye praktikanter og nye frivillige. Bestyrelsen har været udskiftet og jeg har været sammen med mange mennesker igennem årene. Det gode ved nye personer er, at vi tit får nye måder at anskue tingene på. Der kommer hele tiden et flow af mennesker, der forsøger at sætte sit præg. På den måde har udviklingen været der og det har været positivt. Også det at vi synliggjorde behovet og det kunne de jo se i Fritidsbutikken og UngNord. Fordi folk blev ved at komme. Jeg mener, at vi er sådan en fast del af det derude nu. Så at sige, vi ikke skulle være der, ville være et tab for borgerne i Vollsmose. Hvor skulle de ellers gå hen? Førhen gik de til biblioteket, politiet. Det var der de kunne spørge om hjælp.

Der er grænser for, hvor meget 45 frivillige i Vollsmose kan klare og man skal tænke på, at det er frivillige. Det produkt, vi laver er professionelt. Vi oplærer de frivillige, tager hånd om dem og sætter dem godt ind i tingene. Den lange oplæring gør, at de bliver mere eller mindre eksperter på nogen områder. Og så har vi sådan en dynamik i Rådgivningen og Fritidsbutikken som gør, at man kan spørge om alt.”

Den Frie Rådgivnings rådgivere er ikke eksperter, men generalister, der har et stort ønske at sammen med borgeren at finde frem til løsningen. ”Vi kan stort set løse alt, fordi der er et arbejdsmiljø der betyder, at der altid er nogen du kan spørge og alle er søde til at hjælpe. Vi er nået op på et niveau, hvor forvaltningerne sender dem videre til os. På nogle områder er vi jo Udlændingestyrelsen ”light”. Ude i kommunerne har de jo ikke styr på alle de regler, der er, og det skal de vel heller ikke have. De har jo deres forvaltninger som alle beskæftiger sig med nicheområder: skoler, job, pension, økonomi eller andet. Selvfølgelig kan de ikke også rumme alle de problemstillinger, vi omfavner.”

De frivillige er hjertet i Den Frie Rådgivning, og uden dem ville rådgivningen ikke kunne fungere. ”Vi tager os meget af de frivillige for at høre, hvordan de har det med de forskellige ting. Det bliver også understreget, at de kan sige fra. Der er ingen tvang. Hvis der er noget, de synes er ubehageligt, skal naturligvis man kontakte kontoret. Man forsøger at ”nurse” på en god måde. Lige i starten var det meget svært at skaffe frivillige, men nu har vi til tider det modsatte problem, at vi har for mange fordi folk kan se galskaben med det her projekt.”

Den Frie Rådgivning arbejder ud fra et koncept om hjælp-til-selvhjælp, hvor brugerne inddrages i problemløsningen. Den Frie Rådgivning er ikke en servicestation, men et sted, hvor brugerne opkvalificeres. ”Den Frie Rådgivning er blevet mere opmærksomme på at inddrage borgerne. Vi troede i starten, at hvis vi bare hjælper dem nu, så tager de selv initiativ til at komme videre. Men det viste sig desværre i vidt omfang at blive til dovenskab. I stedet for at forsøge at løse problemerne selv, som det var tanken, så kom de bare igen for at få det gjort. Derfor har vi haft fokus på at involvere borgerne på en anden måde ved f.eks., at man selv lærer at tale med myndigheder og finder ud af den bedste måde skrive sine ansøgninger på. De prøver selv at logge på med Nem-ID. Det er alt sammen svært, hvis man ikke har prøvet det. Vi bruger også nogle spørgeteknikker, som vi har udviklet. På den måde bliver rådgivningen mere ensartet. Vi har lavet en guide om hvad man skal spørge ind til, hvordan man starter og laver aftaler for mødet, så forventningerne er afstemte på forhånd. På den måde er borgerne blevet meget bedre til selv af finde ud af, hvordan de gør tingene.”

Den fysiske indretning er også gennemtænkt, og er ikke tilfældig. ”Før i tiden sad vi på hver sin side af borde. Nu sidder vi ved siden af hinanden, så vi sammen kan se computeren. Det gør jo, at mens man løser problemet, modtager man undervisning. Det er en rigtig god måde at gøre det på. På den måde er de blevet meget bedre til selv at finde ud af, hvordan man gør tingene. Selvfølgelig er der enkelte borgere, der er så svage, at vi er nødt til hjælpe noget mere, skidt med det for de kan have så mange andre problemstillinger. Men mange er vokset i at være glade for at kunne deltage i egen sag og synes, det er lidt fedt at kunne selv. Det synes jeg er godt, fordi man kan se, at de rykker sig meget mere. Nogen finder ud af, at man ikke behøver at gå hen til Rådgivningen, hvis man selv kan gøre det hjemme fra.”

Der er nogle borgere, der er gengangere i rådgivningen og ofte gennem flere år. De kommer igen med nye problemstillinger, de har brug for at lære at løse selv. ”Nogle af dem, der har fået hjælp, er ressourcestærke går ud og hjælper andre. Man kan også se, at der er nogen, der følger en ny borger hen i Rådgivningen. Det er måske fordi de er trætte af at skulle forklare og siger, at det her er stedet, hvor de kan lære jer det, så I kan selv. Hvis man kan noget, bliver man kontaktet og det er vigtigt at være den, der kender Rådgivningen. Der var f.eks. en del borgere fra Assens, der blev kørt af samme chauffør og stillede sig op i køen for at få hjælp. Nu kommer de fra hele Fyn. Hovedsageligt fra Odense selvfølgelig. Men vi er kendt langt ud over Vollsmose, hvor det hele startede. Forvaltningerne henviser til os, fordi de ved, hvem vi er og kender os for at være gode til at løse opgaverne. Svendborg kommune sender flere og flere borgere ind til os og Nordfyns Kommune har vi ligefrem en projektaftale med. Begge kommuner har erkendt, at de ikke selv har den ekspertise.”

I Den Frie Rådgivning kan man få hjælp på 14 forskellige sprog, da mange af de frivillige har etniske minoritetsbaggrunde. Men det har ikke altid været sådan. ”I starten havde vi Abdel, der taler arabisk og Abdi, der taler somalisk. De var egentlig ansat i Fritidsbutikken men hjalp med at tolke, når der var brug for det. Det var et stort læs, de skulle trække, når rådgiverne overvejende var etniske danskere. Vi har siden haft held med at tiltrække rådgivere med minoritetsbaggrund, så nu snakkes der arabisk, somalisk, tigrinya, tyrkisk og bosnisk. Vi har også haft en, der kunne thai. Så på den måde har vi været dygtige til at tiltrække rådgivere med minoritetsbaggrund. Det er en stor udvikling og det har betydet meget. Det er også godt, at vi har mange dansktalende rådgivere, for det er godt, hvis borgerne kan bare lidt dansk, at de kommer over og snakker med en dansk rådgiver. Så lærer de at bruge sproget og øve sig. Mange kan godt snakke dansk - de skal bare udfordres og de tør nok, hvis man ikke griner af dem eller ikke prøver at forstå budskabet.”

Et tilbagevendende emne blandt de ansatte og bestyrelsen er forankring. Hvordan forankrer man indsatsen? ”Vi er blevet mere anerkendte i Odense Kommune. Også hos politikerne. Jeg tror, det var tilbage i 2006 hvor de var så vilde med vores projekt, at de overejede at gøre det til en permanens indsats. Så kom der krise og så gik det fløjten. Vi nåede ikke lige at stemple ind mens tid var. I forhold til Odense kommunes økonomiske situation, er det ikke lige nu, vi skal spørge. Men vi er meget glade for at få midlerne fra §18.”

Den Frie Rådgivning er vokset gennem de 10 år, og mulighederne for udvikling er mange. ”Problemet for Den Frie Rådgivning er, at vi gerne vil vokse, men vores byggeklodser er frivillige og det er noget, der skal kunne hænge sammen. Hvis vi ikke er opmærksomme, kan vi komme i en situation, hvor projektet bliver så stort, at vi ikke kan finde frivillige nok til at løse opgaverne. Lige nu går det, men hvis du bliver ret meget større, kan vi få problemer. Grunden til at vi har kunnet klare det hidtil er, at vi har en god og sund frivilligpolitik. Vi tager os godt af dem der er her nu og laver forskellige arrangementer. Vi laver fyraftensmøder og giver mulighed for, at de kan komme for at debriefe eller snakke om deres bachelorprojekter. Kontoret er altid åbent og der er altid plads til dialog.” Men selvom den tidligere formand er realist, er der også plads til drømme: ”Hvis man ikke skal tænke økonomisk kan vi ekspandere på nogle områder. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi skulle få noget mere på palletten f.eks. i forhold til, hvordan nye flygtninge kommer ind i samfundet på en god måde. Vi kunne også holde kurser for kommunerne om, hvordan det er at arbejde med folk af anden etnisk oprindelse og hvad man skal tage hensyn til. Give den erfaring videre, vi har og dermed bruge det vi har lært. Det kunne vi måske godt tjene penge på. Marianne (den tidligere leder) er ved at skrive Ph.d. om mangfoldighed og mange bachelorprojekter bliver også lavet med relation til Den Frie Rådgivning. Vi har så meget at byde på, Vi har nogle ressourcer og noget viden, som vi godt kunne vokse med. Men det skal være med måde, så vi ikke sejrer os selv ihjel ved at glemme, at det er frivillige man har med at gøre. Det er ikke en virksomhed, hvor du betaler du folk for at gå på arbejde. Det er noget andet med frivillige dem skal du spørge. Hvis du prøver at sælger erfaringerne og mangler frivillige til at formidle den, så har du måske solgt noget, du ikke kan levere. Der er mange ting, der skal være afstemt. Det skal gøres i et bestemt tempo og ikke hastes igennem. Det skal være ordentligt. Ellers går det i stå. Frivillige foreninger lever af et godt ry. Derfor skal det vi gør være med omtanke. Der skal ikke så meget til, før tommelen vender den anden vej og så kan man lukke og slukke. Alt med måde. ”