Interview med Meira

Meira er fra Bosnien. Hun har været i Danmark i 6 år og er en flittig bruger af rådgivningen.

Hun bor i Bolbro, og er dermed ikke lokal fra Vollsmose, hvor DFR holder til. På spørgsmålet om, hvordan hun har fået kendskab til DFR, svarer hun: ”Jeg går i sprogskole og det var en af lærerne der, der gjorde hele klassen opmærksom på den hjælp, det er muligt at få i DFR til bl.a. læsning af kommunale breve. Jeg er ikke så god til at forstå de breve, jeg får på E-post eller på mail. Med to børn, der går i børnehave og skole, er der hele tiden breve, jeg skal læse, så jeg kan følge med i, hvad der sker.

Det var også i forbindelse med, at jeg var på besøg på kontoret i Udlændingestyrelsen, at jeg fik at vide, at DFR er et godt sted at få hjælp. Det var meget svært for mig at udfylde ansøgningen om opholdstilladelse. Her fik jeg god hjælp af de søde mennesker i DFR.

Min økonomi har jeg også fået rigtig meget hjælp til. De har hjulpet mig med at få lavet et budget og jeg får hjælp til at betale mine regninger over netbank.

Jeg er meget alene og har ikke nogle venner, der kan hjælpe mig, så jeg er glad for at møde nogle mennesker, der har god forståelse for at hjælpe mig, der ikke er så god til at forstå dansk.”